Pædagogik
“Vores mål er at give beboerne de bedste muligheder for at trives, udvikle sig og leve et liv på egne præmisser – i trygge rammer med respekt, omsorg og støtte.”
Pædagogiske metoder
Det vægtes at medarbejdergruppen besidder relevante faglige, relationelle og personlige kompetencer, som modsvarer målgruppens behov og tilbuddets metoder. Alle medarbejdere deltager i efteruddannelse og diverse kurser både eksternt og internt. Når det giver mening, afholdes der kurser med lignende tilbud. Kollektivet Ranum har strategisk fokus på at sikre de nødvendige kompetencer er til stede, og at Kollektivet Ranum såvel i det pædagogiske arbejde med beboerne, som i medarbejdernes samspil med beboerne, møder den enkelte beboer med anerkendelse og respekt, og tager udgangspunkt i den enkelte beboers behov og forudsætninger.
Gennem vores faglighed og kompetencer, spotter vi den enkelte beboers udviklingspotentiale og handler igangsættende på det.
KRAP
KRAP er både et menneskesyn og en samling af virksomme metoder, der sammen med en række redskaber skal sikre en systematik og et overblik i arbejdet sammen med beboeren. I arbejdet med KRAP handler det bl.a. i høj grad om at kunne sætte sig i den andens sted og se verden ud fra den andens perspektiv. Den professionelle skal være nysgerrig på og spørge ind til beboerens perspektiv og have blik for at se beboerens ressourcer.
KRAP kombinerer kognitive redskaber med et ressourcefokuseret og anerkendende menneskesyn. Vi arbejder målrettet på at skabe positive forandringer ved at fokusere på den enkeltes styrker, muligheder og potentialer – frem for begrænsninger og udfordringer.
KRAP står for Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik, og metoden hjælper os med at skabe en hverdag, hvor den enkelte beboer eller bruger føler sig set, hørt og anerkendt som det unikke menneske, de er.
Det er en integreret del af arbejdet med KRAP, at beboerens perspektiv inddrages i alle dele af den pædagogiske praksis. Der er kun én hovedperson, når beboerens udvikling er på dagsordenen: beboeren selv. Det gælder lige fra afdækning af ressourcer og behov til det løbende arbejde med mål, delmål og udvikling af færdigheder.
KRAP bygger på:
Anerkendelse: At møde beboeren med respekt og forståelse for deres unikke situation og behov.
Ressourcer: At identificere og styrke de ressourcer, som beboeren allerede besidder.
Kognitive redskaber: At støtte beboeren i at forstå og håndtere deres tanker, følelser og handlinger på en positiv måde. Alle mennesker ser verden gennem et filter af erfaringer, holdninger og viden Tænkning afhænger fx af fortolkning af, hvordan man oplever sine omgivelser og medmennesker, og fortolkningen er forudsætning for yderligere følelser og adfærd. Vil man forstå et andet menneske og arbejde med udvikling, er det derfor vigtigt at have blik for den enkeltes måde at fortolke egne omgivelser på.
I vores daglige arbejde bruger vi KRAP til at skabe tryghed, udvikling og livsglæde hos den enkelte. Det sker gennem:
Observation og udredning: Vi bruger KRAP’s redskaber til at få en dybere forståelse af beboernes behov, ressourcer og udfordringer. Dette hjælper os med at tilrettelægge støtten og undervisningen på en måde, der passer præcis til den enkelte.
Anerkendende dialog: Gennem nærværende og respektfuld dialog skaber vi en relation, hvor beboeren føler sig tryg og forstået.
Målrettet støtte: Vi arbejder med små, konkrete mål, der styrker beboerens selvværd og motivation. Dette kan være alt fra at mestre nye færdigheder i hverdagen til at deltage aktivt i sociale aktiviteter. Det er centralt, at mål og delmål formuleres i samarbejde med beboeren, i de tilfælde det er muligt, og med udgangspunkt i beboerens eget ønske om forandring.
KRAP-metoden skaber et positivt og udviklende miljø, hvor både beboere og medarbejdere arbejder sammen om at skabe succesoplevelser. Ved at fokusere på ressourcer og anerkendelse oplever vi, at beboerne bliver mere selvstændige, opnår højere livsglæde og får større tro på egne evner.
Pædagogiske neuroscreeninger
Pædagogiske neuroscreeninger er udviklet af neuropsykolog Susanne Freltofte. Neuroscreeningen bruges på den enkelte beboer. Ved at gennemgå neoruscreeningens 60 spørgsmål, får vi mulighed for at få overblik over hvilken måde beboeren bruger sin hjerne på. Point gives ved positiv svar på spørgsmål. Jo højere tal mellem 0 - 10,- jo mere opmærksomhed skal der være på fokusområdet som spørgsmålene søger at indkredse.Spørgsmålene er neutrale i forhold til medarbejdernes følelser. Derved holdes fokus på en problematik fremfor en problematisk beboer. Screeningen giver os et ”pædagogisk styrebillede” af hvordan vi forestiller os at beboeren ser, hører og opfatter verden. I forlængelse heraf, kan vi tale om relevante pædagogiske indsatsmål og værktøjer man kan bruge i hverdagen.
Styrken ved neuroscreeninger er at den enkelte medarbejderes observationer sammenholdes med kollegaers observationer, så vi undgår initiativer, der kun bygger på enkelt oplevelser.
Beboernes udfordringer og handicaps giver en særlig måde at se, høre og opfatte verden på.
De 6 hovedområder der screenes er:
Hypoarousal.
Hyperarousal.
Svag brug af højre hemisfære.
Svag brug af venstre hemisfære
Svag brug af frontallapperne
Kontaktsvaghed (ASF, psykiatri, og omsorgssvigt)
Faglige tilgange
Hver beboer er unik, og vores arbejde tager udgangspunkt i den enkeltes behov, ressourcer og potentialer. For at skabe de bedste rammer for trivsel og udvikling anvender vi en række forskellige pædagogiske tilgange, som tilsammen skaber et trygt og udviklende miljø.
Anerkendende: Formålet med tilgangen er, at der motiveres til positiv forandring. Vi møder hinanden med respekt og anerkendelse. Det betyder, at vi ser og værdsætter hver enkelt beboer for den, de er. Vi fokuserer på at styrke deres selvværd gennem en nærværende og respektfuld dialog, hvor beboerne føler sig hørt, set og forstået.
Kognitiv: En tilgang hvor fokus er på sammenhæng og den gensidige påvirkning mellem det der føles, tænkes, kroppen og handlingerne. Formålet med tilgangen er at ændre den enkeltes tanker eller handlinger for derved at opnå mere positive følelser hos den enkelte.
Ressourceorienteret: Faglig tilgang, hvor fokus er på at identificere – og bygge videre på den enkeltes ressourcer. At få øjnene op for mulighederne fremfor begrænsningerne i forhold til den enkeltes udvikling. Denne tilgang skaber motivation og tro på egne evner, samtidig med at det styrker selvstændigheden.
Relationspædagogisk: Relationer er fundamentet for vores arbejde. Vi bygger trygge og tillidsfulde relationer, som giver beboerne mod til at udforske deres muligheder og tackle livets udfordringer. Vores medarbejdere arbejder med nærvær og empati for at skabe stærke bånd, der giver grobund for læring, udvikling og livskvalitet.Tilgangen har fokus på samspillet imellem mennesker. Formålet med denne tilgang er at udvikle individets selvforståelse, selvværd og selvtillid.
Neuropædagogisk: Vores neuropædagogiske tilgang tager højde for, hvordan hjernen fungerer hos den enkelte beboer. Vi arbejder ud fra en forståelse af, at hjernens udvikling og struktur har betydning for den enkeltes adfærd, læring og trivsel. Tilgangen giver den enkelte mulighed for at trække på sine stærke sider indenfor områder som opmærksomhed, kommunikation, hukommelse, orienteringsevne og social funktion.
Strukturpædagogisk: For mange beboere er struktur og forudsigelighed nøglen til en tryg og overskuelig hverdag. Vi skaber klare rammer og faste rutiner, som giver beboerne en fornemmelse af kontrol og overblik. Gennem faste dagsrytmer og tydelig kommunikation gør vi hverdagen genkendelig og tryg for alle.
I Kollektivet Ranum kombineres disse pædagogiske tilgange for at skabe en helhedsorienteret indsats, der tilpasses den enkelte beboers behov og forudsætninger.