Kroen

Kroen

IMG_1584___serialized2
Kroen___serialized1
FullSizeRender___serialized1
IMG_1611
IMG_1603
IMG_1612
IMG_1608
IMG_1613
IMG_1621
IMG_1617
IMG_1618




  • I 2018 fik vi et stort ønske opfyldt, i det vi købte Ranum Kro. 


  • Kroen er et §103- og §104-tilbud.


  • Kroen er primært dagtilbud for beboere i "Ranum"s tre botilbud. 

  • Kroen er godkendt til 23 pladser.


    • Målgruppen for Kroen er udviklingshæmmede i alderen 18-60 år.


    • Husets indretning er ikke velegnet til svært fysisk handicappede.


    Dagbeskæftigelsen 


    Mandag arbejdes der på faste hold et halvt år ad gangen. Man kan vælge imellem musik, køkkenhold, pedelhold og rengøringshold.

    Om mandagen på morgenmødet, gennemgås aktivitetsplanen for kommende uge.

    Tirsdag til torsdag kan man vælge imellem projektorienteret undervisning, køkkenhold, krea eller praktisk.

    Ud fra de unges valg, udarbejdes der individuelle aktivitetsplaner for hver enkelt ung. 


    For at sikre mulighed for et højt aktivitesniveau, er hverdagen bundet op af faste programpunkter, gentagelser og rutiner. 

    Vi vægter samtalen højt, og vores forskellige projekter udspringer typisk af dialogen mellem unge og medarbejdere. Vi sikrer, at der tages individuelle hensyn og opgaverne stilles, således at den enkeltes ressourcer udnyttes optimalt.

    Det er vigtigt undervejs i processen, at den enkelte oplever succes.

    Derved opstår troen på sig selv og modet til at begive sig ud i nye og ukendte oplevelser.

    Det er vigtigt at aktiviteterne er afvekslende og velplanlagte.

    Vi skal tæt på det, vi vil vide mere om, derfor er det vigtigt for os at komme ud at se og opleve, hvordan tingene fungerer omkring os.

    Vi har fokus på oplevelser, samarbejde, kompetencer og medindflydelse.

    For at bringe den enkelts ressoucer mest muligt i spil, vægtes det at arbejdsholdene ikke er for store. 


    Hverdagen er struktureret, således at den er overskuelig. 

    Dagen starter kl. 8.45 med morgenmøde på de forskellige hold. Her gennemgåes dagens program, og mødet afsluttes med "hjertepunkt", hvor de unge kan bringe alt op til fælles orientering og diskussion. De unge skiftes til at være ordstyrer på mødet.

    Hver mandag bliver der på morgenmødet, lavet aktivitetsplan for hele ugen.


    Projekter 

    Ny viden implementeres bedst ved at projekterne tager afsæt i de unges ideer og aktuelle ståsted. De unge har en høj grad af involvering, indflydelse og medejerskab i undervisningen. Vi er af den overbevisning, at man lærer og udvikler sig bedst ved at komme tæt på det, man ønsker mere viden om. Derfor er vores undervisning en dynamisk vekselvirkning mellem oplæg i huset og ekskursioner.

    Undervisningen er projektorienteret og de enkelte projekter kører i varierende længder.

    Vi har fokus på at vedligeholde og videreudvikle allerede indlærte faglige kompetencer.

    Eksempler på projekter kan være: Teater, livshistorie, udeliv, cykeltur, kommune- og folketingsvalg, kriminalitet, skraldeskole, fyrtårne og søfart, sundhed, motion og velvære, klima, virksomhedsbesøg, kend dit nærmiljø, mm. 


    Som en naturlig del af den projektorienteret undervisning, har vi et tilbagevendende projekt, der omhandler it som kompenserende hjælpemiddel. Dette for at understøtte beboerne i at opnå kompetencer som digital dannelse, god kommunikation, adfærd, sikkerhed og teknologiforståelse i forhold til den enkeltes særlige udfordringer. En del af undervisningen er at hjælpe til vedligeholdelse af relationer ved hjælp af de sociale medier. 



    Musik

    Vores husorkester hedder "Stjernedrys". I orkesteret spilles der primært egne sange med udgangspunkt i de unges liv. Orkesteret øver hver mandag. I orkestret spiller de unge på forskellige instrumenter. Sangene indspilles i studie, hvorefter de uploades på Spotify. 


    Krea

    På Kroen har vi et stort og veludstyret kreativt værksted, der inviterer til at udfolde sine kreative evner. 

    Eksempler på kreative projekter er: keramik, smykker, lenoliumstryk, decopage, aquarelle, malerier mm.

    De ting der bliver lavet på kreaholdet, bliver solgt i vores lille butik som har åbent tirsdag til torsdag.


     

    Køkkenhold 

    På Kroen har vi et professionelt, veludstyret køkken med mulighed for mange individuelle arbejdsstationer. Køkkenholdet sørger for frugt til formiddagspausen og frokost hver dag. Om onsdagen laver køkkenet varm mad til hele flokken, men ellers er det primært rugbrød der serveres til frokost. Til måltiderne er der grønt eller salater.

    Køkkenholdet sørger også for madpakker til ture ud af huset.


    Praktiskhold

    Praktisk holdet har base i vores værksted. Her kløves der brænde og laves forskellige projekter i træ. Holdet slår græs og giver grus med vores havetraktorer. Arbejdsopgaverne på praktiskholdet følger årstiderne: snerydning, etablering-og pasning af køkkenhaven, forårsbeplantning, hente juletræer til husene, klargør havemøbler, vedligeholde udenomsarealer, maleprojekter mm.



    Rengøring 

    Pudsekludene søger for at fællesarealerne er pæne og rene. Den enkelte ung har specifikke opgaver hvor der arbejdes målrettet på at tilegne sig kompetencer. Det kan for eksempel være at støvsuge og vaske et gulv, vride en klud, tørre en overflade, rengøring af køleskab mm.